Sales Manager

Motiveres du af udvikling af eksisterende kunder i et kommercielt vækstmarked?

Hos Rose Holm A/S søger vi netop nu en Sales Manager, der får ansvar for den strategiske udvikling af vores eksisterende kunder indenfor vind og PHE.
RH Logo 1 1

Vassingerødvej 84, 3540 Lynge – Industrivej 4 6230 Rødekro

Læs mere om virksomheden her

Rose Holm A/S er en familieejet virksomhed, som drives af 3. generation. Virksomheden har i knap 70 år produceret gevind og befæstelsesløsninger til flere industrier og er i dag blandt de førende i Skandinavien. Virksomheden har produktion i både Danmark og USA, hvor virksomheden åbnede deres produktion op i 2020 i Richmond, Virginia.

Overordnet ansvar for kunder i Rose Holm A/S

Som Sales Manager får du det overordnede kunderansvar i Rose Holm A/S. Kunderne udgøres overvejende af større internationale virksomheder indenfor Vind, PHE (plate heat exchanger) og øvrig industri. Du får reference til virksomhedens CEO med tilknytning til enten fabrikken i Lynge på Nordsjælland eller Rødekro i Sønderjylland. Dette afhængigt af din bopæl.

Dit ansvar bliver at fastholde og udvikle samarbejdet med kunderne. Din dagligdag kommer derfor til at bestå af blandt andet følgende opgaver:

  • Udvikling af relationer og samarbejde med kunderne
  • Forhandling og fornyelse af årskontrakter
  • Gennemgang, løbende tilpasning og koordinering i forbindelse med forecast
  • Sparring og koordinering med det interne operationelle salgsteam
  • Håndtering af kundeforespørgsler samt opfølgning
  • Intern/ekstern sparring og koordinering i forbindelse med nye produktkategorier
  • Håndtering af kundetilfredshedsanalyser
  • Strategisk sparring med virksomhedens internationale salg- og udviklingsdirektør 

Kommerciel, tillidsfuld og erfaren sælger

Vi forestiller os, at du er kommercielt uddannet og tidligere har haft succes med at fastholde og udvikle større kunder. Det er en fordel, hvis du har erfaring med salg og udvikling af OEM-kunder, men mest afgørende er det, at du har en forståelse for udvikling af værdiskabende kunderelationer.

Derudover kan du nikke genkendende til flere af følgende punkter:

  • Kommerciel og forretningsmæssige forståelse
  • Erfaring med forhandling samt udarbejdelse og håndtering af aftalegrundlag
  • Kendskab til Vind eller PHE-branchen
  • Erfaring fra en produktionsvirksomhed

Du kan desuden begå dig flydende i skrift og tale på både dansk og engelsk.

Personligt er du resultatorienteret og trives med at udvikle tætte kommercielle og professionelle relationer til både interne og eksterne interessenter. Du arbejder selvstændigt i dit job og agerer proaktivt i forhold til både muligheder og udfordringer.

Du forstår, at det gode samarbejde bygger på tillid, tydelighed og gensidig benefit. Du formår samtidig at lytte til dine kollegaer og kunder, hvor de gode løsninger findes i fællesskab.

Et arbejdsliv hos Rose Holm A/S

Hos Rose Holm bliver du en del af en professionel familieejet virksomhed med en uformel tone og flad struktur.

Vi har et godt samarbejde med både hinanden og kunderne, og vi ser frem til at få en ny kollega ombord på holdet.

Du får stor indflydelse på virksomhedens udvikling og på din egen hverdag. Der er fleksible arbejdsvilkår og også mulighed for hjemmearbejde.

Løn efter kvalifikationer samt bonusaftale og fordelagtig pensionsordning.

Ansøgningsfrist og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte vores rekrutteringspartner Helene Tersbøl Kristiansen fra HTK Consult på telefon +45 3013 7513 eller mail

Ansøgninger behandles løbende.

Samtaler forventes afholdt i uge 27 og 32

Om Rose Holm A/S

Rose Holm A/S er en dansk virksomhed med et globalt fokus grundlagt i 1953 af Erik Rose Holm. Virksomheden har siden 2010 været ejet og drevet af 3. generation med en tydelig vision om at være kundernes foretrukne partner af kompetence- og befæstelsesløsninger indenfor segmenterne Vind, Plade- og varmevekslere samt øvrig industri.

Virksomheden består af ca. 32 medarbejdere i Danmark og USA og driver tilsammen tre højautomatiserede produktionssites.

Rose Holms forretningsfilosofi bygger på hurtig levering, optimal logistik, høj kvalitet og konstant produktivitet. Det skaber de stærkeste relationer til kunder og samarbejdspartnere.

Læse mere om Rose Holm her